Privat hospice i eget hjem
At stå over for livets afslutning er en overvældende og svær situation både for den døende men også særligt for jer som pårørende. Vi laver et hospice hjemme i trygge rammer, hvor både de fysiske rammer og den psykiske omsorg er i centrum. Vi samarbejder med hospitalet, egen læge, det palliative team og andre offentlige instanser og sikrer at I får en professionel, omsorgsfuld og tryg sidste tid. Vi har ligeledes tilknyttet vores egen interne læge i KeasCare der altid kan hjælpe med lægefaglige vurderinger samt hurtig tilretning af medicin og behandling.
Hos os får I et tværfagligt team af erfarne sygeplejersker der står klar til at hjælpe med alt fra medicinsk pleje, følelsesmæssig støtte og praktiske opgaver og koordinering. Vi skaber et rum, hvor i som familien kan være sammen og sænke skuldrene en smule, velvidende at alt er under kontrol.
Hjemmehospice - omsorg og tryghed i eget hjem
Vores hjemmehospice-ordning gør det muligt at modtage professionel pleje og omsorg i de vante omgivelser, uden at gå på kompromis med kvaliteten af plejen. Vi skaber en tryg ramme, hvor vi tager os af alt fra daglige plejeopgaver til koordinering med læger og sygehuse.
Vores sygeplejersker har mange års erfaring med at yde hjemmehospice, og vi ved, hvor vigtigt det er, at både den døende og de pårørende kan føle sig trygge i denne tid. Vi er der for jer hver dag og nat, og vi tilpasser vores pleje til jeres behov, uanset hvor store eller små de måtte være.
Har i brug for privat Hospice?
Når I vælger vores hospice, kan I være sikre på, at det altid er erfarne sygeplejersker, der tager sig af jeres kære. Vores team har mange års erfaring inden for palliativ pleje og hospice, og vi forstår, hvor vigtigt det er at kunne stole på dem, der står for plejen. Vi arbejder tæt sammen med familierne for at sikre, at alle aspekter af plejen tilpasses jeres ønsker og behov, og vi sørger for at informere og støtte jer gennem hele forløbet.
Spørgsmål og svar
-
Et privat hospice er et specialiseret tilbud til patienter i den sidste fase af livet, hvor der er behov for professionel pleje, ro og tryghed i egne omgivelser. Hos KeasCare får du et tværfagligt team, der støtter både patient og pårørende, fysisk, psykisk og praktisk.
-
Privat hospice er for borgere med livstruende sygdomme, der ønsker pleje og støtte i hjemmet. Det kræver ikke en henvisning fra læge, og der er ingen ventetid. Vi vurderer sammen, hvilket niveau af støtte der passer bedst.
-
Prisen afhænger af behov, varighed og hvilken type hjælp patienten har brug for. Kontakt os for en uforpligtende snak, så giver vi et klart prisoverslag baseret på netop jeres situation.
-
Når du kontakter os, taler vi sammen om behov og ønsker. Herefter kommer vi typisk ud til et møde i hjemmet, så vi kan planlægge den rette indsats og sikre, at både patient og pårørende føler sig trygge.
-
Vi gør meget ud af kontinuitet. Det betyder få, faste medarbejdere, som kender patientents behov og rutiner, og som både patient og pårørende kan føle sig trygge ved.
-
Vi hjælper bl.a. med symptomlindring, personlig pleje, medicinhåndtering, tryghedssamtaler, koordinering med læger og sygehus samt støtte til pårørende. Vi tilpasser altid opgaverne efter jeres behov.
-
Ja. Vi tilbyder døgnbemanding og mulighed for akut støtte, så I aldrig står alene i svære situationer.
-
Vi tilbyder løbende sparring, samtaler og vejledning, så de nærmeste føler sig trygge og ikke står med ansvaret alene. Vores personale er vant til at navigere i de svære følelser, som kan opstå.
Skal vi tage en snak om jeres situation?
Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde. Derfor tilbyder vi altid en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan tale om jeres situation og behov. Tag endelig kontakt allerede i dag – udfyld formularen eller ring nu: 61 65 23 27